Velkommen
Behandlinger
Osteopati
Visceral osteopati
Stress behandling
Kinesiologi
Nem ONLINE BOOKING
Guest book
Behandlingsgang
Profil
Gavekort
Kontakt og adresse

Japansk Lifting

Denne teknik afhjælper både ansigtets ydre tegn på ældning, rynker, poser under øjnene m.m. med fantastisk og hurtigt resultat, og samtidig regulerer den kroppens fysiske funktioner og følelsesmæssige tilstande.

 

Den stimulerer hudens collagen produktion, giver bedre muskeltonus og spændstighed. En harmonisk balancegang imellem et smukt ydre og et afslappet indre.

 

Japansk Lifting udføres manuelt og henvender sig specielt til personer, der ikke ønsker kirurgiske indgreb eller behandling med brug af giftstoffer, samt til personer, der ønsker at forebygge.

Primært er det ansigtets muskler og væv der behandles. Men Japansk Lifting stimulerer hele kroppen og forbedrer det generelle velbefindende.

 

Ansigtet består af en masse små muskler, som vi bruger til at udtrykke os med. De skaber vores mimik, skaber ubevidste bekymringsrynker og bruges, når vi kniber øjnene sammen i solen. Ubevidst spænder vi hele tiden ansigtets muskler, og det forstærkes, når vi er stressede, nervøse og anspændte. Disse daglige spændinger har en tendens til at "sætte sig fast" gennem et helt liv og blive til permanente rynker.

 

Behandlingen består af en blanding af dybdemassage, zoneterapi, akupressur og lymfedrænage af ansigtet. Efter lang tids bearbejdning af muskler, bindevæv og hud, afkøles og næres det efterhånden opvarmede ansigt.

 

Behandlingen afsluttes med pålægning af fugtgivende serum, øjencreme og ansigtscreme.

Produkterne er særligt udvalgte og er økologiske og naturlige.

Der kan gives supplerende vejledning til selvbehandling der hjemme.

Behandlingen varer mellem 45 og 75 minutter.

 

Udover at få løftet huden, vil det kunne ses, at huden gennemgår en transformation i forhold til farve, glød og vitalitet og at f.eks. poser under øjnene vil være kraftigt reduceret.

 

Dette er sidste nye trend i Japan, hvor behandlingen anvendes af skuespillere, TV værter og andre berømtheder. Behandlingen er allerede en stor succes i Spanien, Sverige og England.

 

 

H.C.Ørsteds Vej 54B baghus stuen, 1879 Frederiksberg C, tlf 3123 1024 | Fysiurgisk massage og stress behandling København